Kender du det, når tankerne tager overhånd, og blæser derudaf i høj fart? Og ofte negative tanker eller bekymringer? Det kender jeg i hvert fald ! Jeg er ind i mellem verdensmester i overtænkning, eller .. næh, måske er jeg faktisk bare et menneske, for det er jo helt grundlæggende for os mennesker, at de dårlige tanker fylder mere end de gode.
Men det er heldigvis oftest muligt at finde ro og slippe tankerne. En af de metoder, jeg selv sætter allermest pris på, findes lige udenfor min hoveddør. Nemlig naturen. Jeg er så heldig, at jeg dels har en have, men også bor på landet, med både hav og skov inden for ca 20 minutters kørsel – og ellers kan en park eller et grønt område også sagtens bruges.
Naturen har en beroligende virkning på sindet. Når vi bevidst går gennem skove, langs havet eller blot oplever åbne landskaber, kan vi begynde at slippe bekymringerne, mens vi er til stede i nuet. Det er her, mindfulness kommer ind i billedet. At være opmærksom på vores omgivelser uden at dømme eller analysere dem, lader os slippe af med tankerne. Og det kan endda mindske stress og angst.
Når du er i naturen, prøv at fokusere på dine sanser. Lyt til fuglesangen, mærk vinden mod din hud. Duft til naturens mange lugte, jordens fugtige lugt eller måske blomster i nærheden. Vær opmærksom på træernes bevægelse, eller find et blad og studer dets form og farve. Måske, hvis du kigger ned på jorden, du kan lægge mærke til insekter eller andre små-dyr der myldrer rundt i underskoven. Følg dem med øjnene, og se, hvad de laver. Alt dette kan hjælpe med at bryde den konstante strøm af tanker, som ofte fylder vores sind. Tillad dig selv at være til stede i øjeblikket uden at bekymre dig om fortiden eller fremtiden.
Glem ikke at trække vejret dybt og bevidst. Åndedrættet er en stærk anker for mindfulness. Når du føler dig overvældet, fokuser på at trække vejret roligt ind og ud. Det vil bringe dig tilbage til nuet og skabe ro i sindet – ikke kun i naturen, men altid.
Naturen tilbyder en uendelig mængde af skønhed og fascination. Når du er i øjeblikket og værdsætter naturens vidundere, vil du ofte opleve at dine egne bekymringer vil aftage en smule. Du vil måske begynde at opleve ro og klarhed i dine tanker.
Så næste gang du føler dig stresset eller overvældet, så find et øjeblik til at forbinde dig med naturen. Prøv at praktisere mindfulness og oplev, hvordan det kan bringe dig ro i sindet og i tankerne. Naturen er en vidunderlig lærer, der hjælper os med at finde balance og indre fred i en verden, som ind i mellem kører alt for hurtigt.
Læs mere om mindfulness i naturen her
“If you truly love nature, you will find beauty everywhere.”
Laura Ingalls Wilder