Shinrin-yoku – den japanske vej til et bedre helbred – skovbadets kunst og videnskab ad Dr. Quing Li
Jeg har de seneste par dage læst bogen Ind i skoven om det japanske begreb Shirin-Yoku, eller skovbad, som det hedder på dansk. En virkelig interessant bog om hvor stor effekt naturen har på vores helbred. Men ikke alene det, men også HVORFOR naturen, og især skoven, har denne effekt.
Der er rigtig mange forskningsbaserede forklaringer, som jeg synes er virkelig spændende, og det bliver forklaret på en forståelig måde.
Vidste du for eksempel at Fraktaler – altså naturens egne gentagelser i et mønster – kan nedsætte vores stressniveau helt op til 60% når vi kigger på dem i længere tid?
Eller vidste du, at der i jorden findes mikrober, bl.a. bakterien mycobacterium vaccae, som forskere har påvist kan “forbedre livskvaliteten markant”. Når vi går i skoven, og optager duften og luften omkring den fugtige jord, har det altså en påviselig indvirkning på vores livskvalitet.
Skovbad er en helt særlig videnskab, og det begynder faktisk også at vinde indpas i Norden og i Danmark, med justeringer i forhold til vores kultur og levevis. Flere foreninger og aftenskoler tilbyder skovbad, så tjek evt om der er noget lokalt i nærheden af dig 🥰
Ifølge Dr. Quing Li skal et skovbad skal helst vare 2 – 4 timer, men mindre kan også gøre det. Enhver tid brugt i skoven eller naturen har en gavnlig påvirkning på dit humør og måske endda dit helbred!
Bogen ligger også på Mofibo både som lydbog og ebog 📗🎧