Positiv psykologi er en relativt ny retning inden for psykologien, der blev udviklet af den anerkendte psykolog Martin Seligman i slutningen af 1990’erne.
Traditionelt har psykologien primært fokuseret på at behandle sygdomme og problemer, men med positiv psykologi skiftede fokus til at forstå, hvad der gør livet værd at leve, og hvordan man kan fremme trivsel og lykke.
Martin Seligman taler netop om trivsel og hvordan vi selv kan påvirke vores liv i en retning, hvor vi trives og blomstrer.
Som vejleder i positiv psykologi er jeg blevet mere og mere opmærksom på, hvor stor en forskel, mit mindset har på min trivsel. Hvordan jeg godt nok ikke kan ændre de ting, jeg oplever, men i hvert fald kan ændre på, hvordan jeg selv tænker og agerer, når det sker. Det er ikke nemt, men med øvelse og træning er jeg blevet meget bedre til det! Det handler ikke kun om at være positiv men i højere grad at være optimistisk og få øje på mulighederne i en given ting.
Selv om positiv psykologi måske var mest kendt i den brede offentlighed omkring 2010 og frem, er det stadig et ganske relevant område at beskæftige sig med, og noget jeg er meget optaget af. Derfor er her en kort gennemgang af nogle af de store hoved-områder i tankerne bag positiv psykologi, og hen ad vejen vi jeg skrive mere om hvert enkelt område.
Forskningens grundpiller i positiv psykologi
Forskningen bag positiv psykologi er omfattende og fascinerende. Et af de mest bemærkelsesværdige fund er, at vores evne til at opleve lykke ikke kun er bestemt af ydre omstændigheder, men i høj grad af vores indre holdninger og sindstilstand.
Lykke er ikke blot en tilfældig begivenhed; det er noget, vi kan dyrke og udvikle gennem træning og bevidsthed. Gennem praksis som mindfulness, hvor vi lærer at være til stede i nuet uden at vurdere eller fordømme, kan vi styrke vores evne til at opleve positive følelser og reducere negative reaktioner.
Teorier inden for positiv psykologi
Inden for positiv psykologi er der flere teorier, der bidrager til vores forståelse af trivsel og lykke. Her er et par stykker af dem, som er mest almindeligt kendt. Samtidig er det teorier, som dels er nemt tilgængelige / forståelige men også relativt nemme at bruge i vores eget liv, når vi blot er opmærksomme på dem.
PERMA-modellen
Martin Seligman introducerede PERMA-modellen, der repræsenterer fem kerne-elementer, der er centrale for trivsel. Positive følelser, Engagement (fordybelse), Relationer (sunde relationer), Mening (livets formål) og At lykkes (selvfølelse og selvudvikling). Modellen har været ramme for et utal af forskningsprojekter. Disse viser at disse fem elementer i kombination hjælper folk med at opnå større performance, stærkere relationer, arbejdsglæde og meningsfyldthed.
Læs mere om PERMA-modellen her.
Flow-teorien
Den ungarske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi beskrev “flow” som en tilstand, hvor vi er fuldstændigt engageret og opslugt af en opgave. I denne tilstand oplever vi en høj grad af glæde og tilfredshed. Flow er et af de begreber, som vi i dag bruger i daglig tale. Vi taler om at være i flow, eller at vi ‘glemmer tid og sted’.
For mig er det ofte kreative ting, der bringer mig i en tilstand af flow. Når jeg tegner, maler eller arbejder i min journal. Eller når jeg taler med min allerbedste ven. Men det kan være vidt forskellige aktiviteter hos forskellige mennesker. Nogle oplever fx flow ved rengøring, musik, sport eller aktivt ophold i naturen.
Positivity-ratio: Skab balance mellem positivitet og negativitet
Positivity ratio er en interessant idé inden for positiv psykologi, der fokuserer på forholdet mellem positive og negative oplevelser i vores liv. Barbara Fredrickson, en førende forsker inden for området, fastslår, at vi skal opleve flere positive følelser end negative for at trives. Vi kender jo nok allesammen det med, at bare en enkelt negativ kommentar kommer til at at overskygge selv mange positive. Eller en enkelt dårlig oplevelse gør, at vi slet ikke kan få øje på det gode.
Barbara Fredrickson siger, at den ideelle positivitets-ratio er 3:1, . Det betyder, at vi bør opleve tre gange flere positive følelser end negative. Dette forhold er afgørende for vores velvære og mentale sundhed. Ved at være opmærksom på vores følelsesmæssige tilstand og ved at dyrke positive oplevelser gennem fx taknemmelighedsøvelser og venlighed, kan vi styrke vores positivitets-ratio. Dermed kan vi faktisk øge vores trivsel. Husk, at det vi ser efter, er det, vi får øje på ! Så fokus på positive oplevelser, vil skabe flere af dem.
Positiv psykologi er en spændende videnskab, der giver os indsigt i, hvordan vi kan forbedre vores livskvalitet . Det er vigtigt at huske, at det ikke er et quick-fix eller noget med at ‘ta ja-hatten på’ . Det er en livslang træning mod et mere meningsfuldt liv. Vores mindset og hjerne kan trænes på præcis samme måde som vi træner vores øvrige muskler. Ved at have fokus på den daglige træning, bliver vi stærkere og stærkere på det område, vi har fokus på. Positiv psykologi handler om at dyrke det gode og finde balance i livet.