Lige meget hvor du går hen, er du der

Jeg har læst (og hørt) ‘Lige meget hvor du går hen, er du der’ af Jon Kabat-Zinn. En nem tilgængelig bog om mindfulness og særligt fokus på at være til stede i nuet. Meget ofte bruger vi tid og tanker på at ‘være’ andre steder end her og nu. Tænker på, hvad vi skal have til aften eller hvor ferien skal gå hen næste gang. Eller vi tænker på episoder fra fortiden, som vi måske ville ændre på. Men ingen af de ting er NU – det eneste vi faktisk har er netop nuet. Og det er det eneste, vi faktisk kan påvirke og leve.

“Bogen skal give hurtig og nem adgang til det væsentlige i opmærksomhedsmeditationen og dens anvendelsesområder”, skriver Jon Kabat-Zinn. Han beskriver mange elementer af både mindfulness og meditation og særligt fokus på bevidst nærvær. Hans mangeårige arbejde med MBSR-programmet (Mindfulness Baseret Stress-reduktion) og hans erfaring og glæde over mindfulness og meditation er en fornøjelse at læse om.

Den har givet mig en masse at tænke over, og nuanceret mindfulness på nogle områder jeg ikke tidligere har tænkt så over, og helt sikkert gjort mig klogere på nogle ting! Flere gange tænkte jeg “er de ting, jeg praktiserer overhovedet mindfulness nok” fordi hans praksis – og mange af de praksisser han beskriver – er så langt mere velfunderede og forfinede gennem mange år. Men samtidig fik jeg en helt klar følelse af, at mindfulness ligger hos den enkelte – og at min praksis og nysgerrighed er ‘nok’.

Den ligger som ebog og lydbog på bl.a eReolen og Mofibo 📚🎧

Lige meget hvor du går hen, er du der

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top